Løsninger / Professionel hygiejne /

Personlig hygiejne

Hånddesinfektion

Hænderne er den største kilde til smittespredning, og der er en klar sammenhæng mellem manglende håndhygiejne og øget smitterisiko. God og korrekt håndhygiejne mindsker denne risiko markant.

Plum hånddesinfektionsprodukter er alkoholbaserede og indeholder 85% ethanol. Hånddesinfektion skal anvendes på rene og tørre hænder, og hænderne skal være fugtige i 30 sekunder for optimal effekt.

Cremer

Sund og smidig hud holder længere. Ved at anvende ­creme hjælper du din hud med at opretholde den naturlige barrierefunktion, som beskytter huden mod udtørring. Hvis du vasker hænder ofte eller arbejder i kolde eller våde miljøer, bør du derfor smøre dine hænder med en genopbyggende hudplejecreme flere gange om dagen og gerne efter hver håndvask. Plum hudplejecremer er milde og plejende. Hudplejecreme skal altid anvendes på ren og tør hud.

Sæber

Hyppig håndvask og bad er belastende for huden, hvorfor det er vigtigt at vælge en mild og hudvenlig sæbe. Alle vores sæber har en pH-værdi nær hudens egen og indeholder ingredienser med genindfedtende effekt, som minimerer udtørring af huden.

Vi tilbyder sæbe med og uden parfume, sæbe til almindelig og hyppig håndvask og sæbe, som er specielt velegnet til hele kroppen. Fælles for dem alle er, at de er milde og effektive.

Håndrens

Til snavsede hænder har vi udviklet et sortiment af håndrense­produkter, der effektivt fjerner alle former for snavs. Produkterne indeholder majskolbegranulat, som er et naturligt og biologisk nedbrydeligt slibemiddel.

Samtlige håndrenseprodukter indeholder desuden glycerin, der har en genindfedtende effekt og forebygger udtørring af huden. Husk – produkterne skal anvendes på våde hænder.

WipeClean

WipeClean er en komplet serie af engangsklude til rengøring og desinfektion af overflader og ikke-invasivt medicinsk udstyr. De er klar til brug lige fra pakken. Kludene er pakket i lufttæt emballage med praktisk genluk funktion, der sikrer, at de ikke tørrer ud. Tag en klud, tør af, smid ud. Lettere bliver det ikke.

Alle WipeClean desinfektionsprodukter er testet og doku­menteret effektive i henhold til en række EN standarder inkl. EN16615.

Dispensere og tilbehør

God hygiejne kræver ikke kun gode produkter. Det kræver også, at produkterne er nemme at bruge, let tilgængelige og placeret de rigtige steder. Det sørger vores fleksible dispenserløsninger for. Dispensere gør det let at opbygge gode vaner og sikre en høj hygiejnestandard i hverdagen. Dispenserne er hygiejniske og nemme at genopfylde og rengøre. NIR anbefaler at anvende væghængte, berøringsfri eller albue­betjente dispensere.