Løsninger / Personlig hygiejne /

Dispensere og tilbehør

Til gode produkter hører gode dispensere. Vi har både de manuelle og de mekaniske slags, de hvide og de grå og dem der kan stå. Find den, der bedst passer til dit behov her.

God hygiejne kræver ikke kun gode produkter. Det kræver også, at produkterne er nemme at bruge, let tilgængelige og placeret de rigtige steder. Det sørger vores fleksible dispenserløsninger for. Dispensere gør det let at opbygge gode vaner og sikre en høj hygiejnestandard i hverdagen.
Dispenserne er hygiejniske og nemme at genopfylde og rengøre.
NIR anbefaler at anvende væghængte, berøringsfri eller albue­betjente dispensere.

MultiPlum konceptet

Tilgængelighed er ét af de centrale nøgleord, når det kommer til gode rutiner omkring håndhygiejne. Produkterne skal være til rådighed, hvor der er brug for dem. De skal være synlige, let tilgængelige og nemme at rengøre og holde pæne.
Vores dispensersystemer fra Plum opfylder disse krav.
Til industrien, hvor der typisk er meget skidt og snavs, har vi udviklet MultiPlum konceptet, som er et fleksibelt og hygiejnisk dispensersystem i røgfarvet plast.

MultiPlum konceptet består af 2 moduler: MP2000 Modul 1 og Modul 2 til henholdsvis 1 eller 2 forpakninger af de tilhørende Plum bag-in-box produkter. Det er nemt at tilpasse løsningen til de individuelle behov på den enkelte arbejdsplads, da der kan kombineres flere produkter i samme løsning.

Der kan anvendes håndrens, sæbe, creme og hånddesinfektion i 0,7 l, 1 l og 1,4 l.
MultiPlum konceptet er et oplagt valg til industrien, værksteder, storkøkkener, håndværkere m.fl.

MP2000 er som nævnt et driftsikker og hygiejnisk dispensersystem med grå trans­parent kappe. Systemet består af 2 forskellige moduler. Det er en optimal løsning til industrien, da der er mulighed for at kombinere flere produkter i samme dispenser. Den kan anvendes til både håndrens, sæbe, creme og hånddesinfektion. Passer til 0,7, 1,0 og 1,4 l bag-in-boks produkter.

StandardPlum er en økonomisk og hygiejnisk dispenser med sort transparent kappe. Kan anvendes til håndrens, sæbe, creme og hånddesinfektion. Passer til 0,7, 1,0 og 1,4 l bag-in-boks produkter.

CombiPlum konceptet

Til sundhedssektoren og andre brancher, hvor kravet til hygiejnen er ekstra højt, har vi udviklet CombiPlum konceptet. Dispenserne er i stilrent design, nemme at anvende og ren- gøre. Produkterne, der anvendes til CombiPlum dispenserne, leveres i lufttætte og poser, der er udviklet til at begrænse bakterievækst under brug.

Ved at anvende CombiPlum poser er det muligt at minimere mængden af emballage og affald. Poserne produceres af tynd folie, der ved brug danner undertryk og krymper sammen i takt med, at de tømmes. Det betyder, at der anvendes et minimum af plast til produktionen, samt at der genereres mindre affald til bortskaffelse.

Der findes flere varianter af CombiPlum dispenserne, så der frit kan vælges med og uden kappe, med og uden albue-betjening samt enten manuel eller berøringsfri betjening. CombiPlum er derfor den optimale løsning for et utal af brancher som sundheds- og fødevaresektoren samt kontorer, offentlige institutioner m.fl.

Klare fordele ved CombiPlum konceptet:

– Der er minimum af restprodukt i posen ved bortskaffelse
– Der anvendes ca. 60% mindre plast ved produktion af poser i sammenligning med flasker.
– Der genereres et minimum af affald til bortskaffelse
– Lavere transportomkostninger end ved flasker, da poser fylder mindre, og der kan være flere på en palle.

Dispenser til 1 liters stand-bag flasker

CombiPlum Stål er vores dispenser til 1 liters stand-bag flasker. Det er en praktisk og hygiejnisk dispenser i rustfrit stål med 14 cm arm til albuebetjening. Det er en optimal løsning til sundhedssektoren, hospitaler og lægehuse, hvor der stilles høje krav til hygiejnen. Kan anvendes til sæbe og hånddesinfektion. Passer til 1,0 l poser og 1,0 l flasker.

CombiPlum EASY er en økonomisk, hygiejnisk dispenser i rustfrit stål og 14 cm arm i plast til albuebetjening. Den kan anvendes til sæbe, creme og hånddesinfektion. Passer til 0,5 liter Handy Mild 25% og 1,0 l poser med sæbe eller hånddesinfektion.

CombiPlum Plast er en effektiv og hygiejnisk dispenser i plast. Fås både med og uden albuebetjening. Kan anvendes til sæbe, creme og hånddesinfektion. Passer til 1,0 l poser.

CombiPlum Electronic er vores mest solgte dispenser, og med god grund. Den er berøringsfri og hygiejnisk og designet i et stilrent og enkelt design med hvid kappe. Automatisk dosering og håndfri betjening hjælper med at minimere smittespredning og så kan den anvendes til både sæbe og hånddesinfektion. Passer til 1,0 l poser.

Standere

Bordstander med CombiPlum Electronic er en hygiejnisk og optimal løsning til at erstatte de tradionelle pumpeflasker med hånddesinfektion. Den er tiltænkt til bardiske, i butikker og på skranken ved lægen mm., hvor den passer smukt ind i omgivelserne med sit elegante, stilrene design. Det er en nem løsning, som er klar til brug med det samme. Dispenseren er berøringsfri og kan indeholde 1 liter hånddesinfektion, så det er en langvarig og sikker løsning.

Vi tilbyder en praktisk og solid gulvstander, som fås i 2 varianter, en i antracit-grå og en i rustfri stål. Gulvstanderen leveres i med topskilt samt et udvalg af skruer, der passer til alle CombiPlum dispensere. Gulvstanderen er en praktisk løsning til at gøre hånddesinfektionen synlig og let tilgængelig på steder, hvor mennesker naturligt færdes, f.eks. i receptioner, foyerer, kantiner m.m.

Drypbakker og tilbehør