Omklædnings- og vådrum

Denne guide hjælper dig med at opnå en effektiv rengøring af vådrum og tilhørende områder ved at introducere korrekte metoder, hjælpe med at vælge de rigtige, miljømærkede rengøringsmidler samt anvise, hvordan du bruger dem.

Våde områder såsom spa- og poolområder samt toiletter, baderum, saunaer og omklædningsrum er kendetegnet ved varme og fugtige miljøer, hvor bakterier stortrives. Disse områder kræver derfor en ekstraordinær høj hygiejnestandard med daglig rengøring. Og jo flere mennesker, der dagligt gør brug af faciliteterne, jo større bliver udfordringen med at holde dem rene og hygiejniske.
De offentlige myndigheder har fastsat skrappe standarder for kvaliteten af poolvandet og udfører regelmæssige prøver og inspektioner.

Denne guide hjælper dig med at opnå en effektiv rengøring af vådrum og tilhørende områder ved at introducere korrekte metoder, hjælpe med at vælge de rigtige, miljømærkede rengøringsmidler samt anvise, hvordan du bruger dem.

Nyheder i produktsortimentet til omklædnings- og vådrum

Produkter til rengøring i omklædningsrum

… Og på toiletter

Læs vores guides til hygiejne i omklædningsrum og på toiletter her.

Produkter til skumrengøring, sauna og dampbad

Den rigtige rækkefølge: Aseptisk rengøring

Aseptisk rengøring er en arbejdsmetode, der fjerner snavs og mikroorganismer fra overflader og forhindrer, at de spredes til andre områder. Et godt resultat kan kun opnås ved en korrekt aseptisk rengøring, som indebærer, at arbejdet udføres i en bestemt rækkefølge og inkluderer:

  • God håndhygiejne
  • Rene sko
  • Rene maskiner og udstyr
  • Brug af personlige værnemidler, når det er nødvendigt

Korrekt aseptisk arbejdsmetode:

  1. Fjern først eventuelt human biologisk materiale såsom opkast, urin og afføring.
  2. Tøm skraldespande og genopfyld dispensere med papir og sæbe
  3. Hvis området har afløb i gulvet, renses disse først for at forhindre, at snavs senere spredes til de rengjorte overflader.
  4. Arbejd fra rent mod urent, dvs. start med de mindst snavsede overflader og arbejd systematisk mod de mest beskidte.
  5. Arbejd oppefra og ned, undtagen når du vasker lodrette overflader, hvor der arbejdes nedefra og op.

Det rigtige udstyr

Maskinel rengøring bør altid anvendes, når det er muligt, da dette giver den bedste mekaniske effekt og dermed det bedste rengøringsresultat. Maskinel rengøring er samtidig den mest skånsomme metode for kroppen.

Følgende udstyr anvendes i rengøringen:

  • Mikrofiberklud til aftørring af overflader. Vend kluden og brug en ren side hver gang du aftørrer en ny overflade.
  • Skumanlæg eller skumsprøjte til at fordele skum på større overflader.
  • Gulvskrubbe, skurebørste eller -svamp til at skrubbe vægge og mindre overflader.
  • Skure- eller gulvvaskemaskine til at skrubbe, vaske og tørre gulve. Anvend pads, der passer til gulvets materiale.
  • Svaber til at fjerne skum og vand.

Hvis uheldet er ude
Urin, afføring og opkast udgør en betydelig smitterisiko, og skal derfor fjernes, så snart det opdages.
Ved effektivt at rengøre og desinficere området efterfølgende kan hygiejnen i vådrummet fastholdes. Samtidig mindskes smitterisikoen til gavn for brugernes sikkerhed.

Læs vores guide til desinfektion af sekretplet.

Pas på dig selv, når du gør rent

God ergonomi hjælper dig til at undgå at belaste kroppen ved ensformigt og statisk arbejde. Brug justerbart udstyr og maskiner, når det er muligt. Personlige værnemidler som handsker, beskyttelsesbriller, forklæde og skridsikre sko.
Korrekt håndhygiejne og daglig brug af creme minimerer risiko for tør og beskadiget hud som følge af vådt arbejde.

Vil du vide mere?

Ønsker du mere information om rengøring i våde faciliteter? Så send os en besked, og vi vender hurtigst muligt tilbage til dig!

“*” Påkrævede felter


Relaterede sider