Unik løsning til professionel maskinopvask

Som supplement til Kiiltos brede sortiment af maskinopvask til professionelle køkkener, har vi lanceret en svanemærket serie af opvaskeprodukter i fast, koncentreret form, Kiilto Pro MD Block. Det er en komplet løsning til effektiv, sikker og økonomisk maskinopvask. Dispenseren er monteret på væggen og frigiver dermed plads, så du kan arbejde mere effektivt i køkkenet.

Effektiv og sikker opvask – uden bekymringer

Vi sætter alle stor pris på et funktionelt og velfungerende arbejdsområde, og for køkkenprofessionelle er det i særdeleshed vigtigt. Et velorganiseret køkken er afgørende for at sikre en problemfri arbejdsgang for køkkenchefer, kokke, rengøringsassistenter m.fl. Men store køkken- og opvaskemaskiner, optager hurtigt plads i mindre køkkener, hvilket giver udfordringer både med sikkerhed og effektivitet.

Typisk bruger disse opvaskemaskiner flydende opvaskemidler, som placeres ved siden af maskinerne på gulvet. Dette kan hurtigt gøre pladsen i køkkenet trang, og samtidig er der en række risici, man skal være opmærksom på: risiko for at snuble over rør og slanger fastgjort til beholderne, risiko for spild ved håndtering af flydende opvaskemidler, samt risiko for ergonomiske problemer, da opvaskemidler typisk håndteres i tunge dunke

For at imødekomme og mindske disse risici har Kiilto udviklet en løsning med opvaskemidler i fast form. Kiilto Pro MD Block er specielt udviklet til professionelle og er et opvaskesystem, som forbedrer arbejdsforholdene i mindre køkkener.

Læs her de primære 3 fordele ved Kiilto Pro MD Block, og hvordan systemet kan hjælpe dig med at forbedre arbejdsgangene i dit køkken, uden at du skal give afkald på det bedst mulige vaskeresultat:

1. Væk fra gulvet, op på væggen

Med Kiilto Pro MD Block får fagfolk glæde af et mere rummeligt køkken ved at udskifte de store beholdere med opvaskemiddel med et mindre, kompakt og væghængt system. Dispenseren monteres på væggen tæt på opvaskemaskinen, og fjerner dermed beholdere og ledninger fra gulvet. På denne måde kan personalet nyde godt af større albuerum og plads til at fokusere på deres arbejde.

2. 100% spildfri garanti

Hvorfor bekymre sig om mulige farer med kemikaliespild, når du helt kan undgå dem? Hele ideen bag Kiilto Pro MD Block er at eliminere risikoen for spild. Der er tale om et lukket system, og de kompakte opvaskemidler i fast form forhindrer kontakt med produktet og øger således sikkerheden, da der ingen kontakt er til selve produktet.​

3. Skinnende ren opvask uden besvær

I et hektisk arbejdsmiljø, som et professionelt køkken er, bør man kunne stole på, at opvask af service giver et pletfrit resultat – hver gang. Og det er netop, hvad den automatiske dosering med Kiilto Pro MD Block kan sikre via en nøjagtig dosering, som styres af en sensor installeret I vasketanken. Sensoren overvåger i realtid opvaskemaskinens vandforhold og måler kontinuerligt blandingen af opvaskemiddel og vand, når vaskecyklussen kører.

Dette automatiske system giver en økonomisk og samtidig effektiv brug af opvaskemiddel og et konsistent vaskeresultat hver gang. Samtidig kan du sige farvel til eftervask og overdosering. Du bruger nemlig kun præcis den mængde opvaskemiddel, der er nødvendig til hver enkelt vask.

Kiilto Pro MD Block
– en kompakt løsning til al slags opvask

Kiilto Pro MD Block løsningen består af 3 forskellige produkter, som dækker alle opvaskebehov i et professionelt køkken. De faste og kompakte produkter er svanemærkede og samtidig stærkt koncentrerede og med minimeret miljøpåvirkning takket være reduceret emballage og transport.

Dispenseren installeres og serviceres af Kiiltos uddannede teknikere. Når dispenseren er installeret, er det nemt for brugerne af systemet at udskifte de tomme MD Block med nye.

Læs mere om Kiilto Pro MD Block produkterne: