CCS Healthcare AB opkøber PLUM A/S

CCS Healthcare AB opkøber Danmarks førende producent af hygiejne- og desinfektionsprodukter, Plum A/S. Opkøbet betyder, at CCS bliver markedsledende inden for hygiejnesegmentet i Norden og skaber en stærk strategisk platform for udvikling også i andre europæiske lande uden for norden.

“Plum A/S besidder en unik kompetence inden for hygiejne segmentet. Vi glæder os over, at vi nu sammen kan forædle erfaring og viden og skabe endnu stærkere vækst inden for et område, hvor den globale efterspørgsel hele tiden stiger”

Jonas Nilsson, adm. dir. for CCS Healthcare AB.

CCS Healthcare AB er allerede i dag markedsledende inden for hygiejne og desinfektion i Sverige og Norge. Det danske opkøb styrker virksomheden yderligere på det nordiske marked og åbner døre til andre geografiske områder som Tyskland og Frankrig, lande, hvor Plum A/S allerede har en betydelig distribution.

Desinfektion er et af de hurtigst voksende hygiejneområder i samfundet og vokser til stadighed i takt med, at bevidstheden om vigtigheden af at modvirke smittespredning i sundhedsvæsenet, på arbejdspladser og i hjemmet hele tiden øges. Opkøbet giver os en unik position på markedet og øger mulighederne for fortsat produktudvikling og vækst“, udtaler Jonas Nilsson, adm. dir. for CCS Healthcare AB.

CCS Healthcare AB udvikler og fremstiller i dag hygiejne- og hudplejeprodukter samt lægemidler til såvel den offentlige sektor, industrien, virksomheder som forbrugere. Plum A/S’ aktiviteter retter sig primært mod pleje- og industrisektoren. Virksomhedernes aktiviteter supplerer dermed hinanden, og der vil blive opnået betydelige synergier.

Jeg er glad for, at vores virksomhed nu er med til at skabe Nordens førende aktør inden for hygiejnesegmentet. Jeg ser frem til sammen med de andre i CCS-koncernen at være en del af det fortsatte udviklingsarbejde“, udtaler Poul Bertelsen, adm. dir. for Plum A/S. Sammen kommer vi til at stå stærkt i forhold til at møde kundernes behov, og vi ser vækstmuligheder, der skal være med til at sikre endnu flere arbejdspladser på vores fabrik i Assens.

Købesummen er ikke offentliggjort, men adm. dir. for Plum A/S, Poul Bertelsen reinvesterer sammen med medejeren Ida Plum en betydelig del i CCS. Plums administrerende direktør, Poul Bertelsen, vil indgå i CCS’ ledelsesgruppe. Købet vil blive afsluttet i første del af 2015. Plum A/S beholder sit virksomhedsnavn. Efter opkøbet består CCS-koncernen af CCS i Sverige, Antibac i Norge samt Plum A/S i Danmark. Virksomhederne omsætter sammenlagt for 650 mio. svenske kroner.

CCS Healthcare AB ejes af risikokapitalselskabet Segulah og har en årlig omsætning på ca. 500 mio. svenske kroner. CCS Healthcare udvikler og fremstiller produkter inden for hygiejne, lægemidler og hudpleje. Antallet af medarbejdere er 175 personer. Efter opkøbet vil koncernen have en samlet omsætning på 515 mio. danske kroner og ca. 260 medarbejdere i Sverige, Norge og Danmark.

Plum A/S er grundlagt som en familieejet virksomhed og omsætter årligt for 120 mio. danske kroner Plum A/S udvikler og fremstiller hygiejne- og hudplejeprodukter primært til industri- og plejesektoren samt “førstehjælps”-koncepter med fokus på øjenskylning. Plums øjenskyl er et stærkt varemærke med kraftigt voksende global omsætning. Plum A/S har en markedsledende position i Danmark og en betydelig omsætning til industrien i resten af Norden.

Ønsker du flere oplysninger, bedes du kontakte:

Poul Bertelsen, adm. Dir. Plum A/S +45 6471 2112