Beskyt din hud i solen – også når du arbejder!

Solen er dejlig, men også farlig. Det er et faktum, at for meget sol, ikke er sundt for dig eller din hud. Du kan derfor med fordel anvende solcreme for at begrænse den skadelige effekt, af solens UV-stråler.

Den lækre sol er en kærkommen forandring efter en lang og kold vinter. Især for dig, der arbejder ude. Solen og varmen giver dig det vigtige D-vitamin og gør dig i godt humør, og får arbejdet til at glide lettere. Men vær varsom! Solen er nemlig ikke helt så mild, som man skulle tro for en vinterbleg hud.

For meget sol er sundhedsskadeligt, og solen i det tidlige forår kræver lige så stor påpasselighed som på en varm højsommerdag. Bliver huden skadet af solen, er risikoen for hudkræft større senere i livet. Det er derfor vigtigt at beskytte sig mod solen og følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om solbeskyttelse.

Anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du beskytter dig mod solen, når UV-indekset er 3 eller derover. Det vil i Danmark typisk være i tidsrummet mellem kl. 12 og 15 i månederne april til september.

De generelle solråd lyder på de 3 x S: Skygge, Solhat & tøj, Solcreme.

Skygge

Ved at søge skygge mellem kl. 12 og 15, hvor solen er stærkest, kan du undgå en stor del af solens skadelige UV-stråling

Solhat & tøj

Dæk bar hud til med tøj og brug gerne en bredskygget solhat, der dækker både hoved og øre samt ansigt og nakke. Brug solbriller for at skåne øjnene.

Solcreme

Brug solcreme på de steder af kroppen, der ikke er dækket af tøj. Brug en solcreme med mindst faktor 30 og smør med rigelige mængder. Der skal bruges mere solcreme, end man lige skulle tro, for at opnå optimal effekt.

En god solcreme er med til at begrænse den skadelige effekt fra solens stråler betydeligt. Det er helt individuelt, hvor meget sol huden tåler. Men faktum er, at for meget sol er både sundhedsskadeligt og kan være kræftfremkaldende over tid. Og at den skadelige effekt fra solens UV-stråler kan begrænses væsentligt ved at anvende en creme med solbeskyttelsesfaktor.

Plum solcreme giver dig alle fordelene:

  • SPF 30
  • Svanemærket
  • AllergyCertified
  • Beskytter mod solens UVA og UVB stråler
  • Nem at smøre ud
  • Trænger hurtigt ind i huden
  • Understøtter og genopbygger hudens naturlige barrierefunktion

LÆS MERE:
Myter & sandheder om solcreme