Plum skal til Paris med Team Rynkeby Riget

Den fortstående sommer skal Team Rynkeby Riget tilbagelægge turen fra Danmark til Paris – og det bliver i følgeskab med Plum på deres trøjer.

Til sommer støtter Plum et helt særligt hold med at få pulsen op i den gode sags tjeneste. Det sker nemlig når Team Rynkeby Riget drager afsted mod den franske hovedstad på deres gule jernheste for at samle ind til børn med kritisk sygdom. Hele vejen vil Plum bogstaveligt talt sidde med på skulderen af hver enkel rytter, og hos Plum er vi stolte af og glade for at være en del af sådan et projekt.

Info om Team Rynkeby:

Team Rynkeby kører til Paris for 18. gang fra den 29. juni til den 6. juli 2019. Projektet består af 2.100 cykelryttere og 500 hjælpere fordelt på 54 lokale hold fra syv lande: Danmark (19 hold), Sverige (16 hold), Norge (9 hold), Finland (7 hold), Færøerne (1 hold), Island (1 hold) og Tyskland (1 hold).

Team Rynkebys primære formål er at indsamle penge til børn med kritisk sygdom. Rynkeby Foods A/S, God Morgon og hohes C dækker alle projektets centrale omkostninger, og det betyder, at de penge, som Team Rynkeby indsamler i hvert land, går ubeskåret til de lokale organisationer, som Team Rynkeby samarbejder med i hvert enkelt land. I Danmark samler Team Rynkeby ind til to organisationer: Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

I 2018 indsamlede Team Rynkeby godt 70,4 mio. DKK til kampen mod børnekræft i Danmark, Sverige, Finland, Norge, Færøerne og Island – heraf gik de 29,4 mio. DKK til Børnecancerfonden og Børnelungefonden i Danmark.

Læs mere om Team Rynkeby her.

51119363_2309684359064427_3352779027491323904_o.jpg
50929535_2309684462397750_907318618738393088_n.jpg