Kiilto Pro sortimentet udvides

Kvalitet er altid i højsædet, når vi udvikler nye produkter. Vi har især fokus på vores kunders dagligdag og sikkerhed, samt hvordan vi tager bedst muligt hensyn til miljøet og vores omverden.

Vi er derfor stolte af, at vi nu har lanceret et helt produktsortiment til gulve og tekstilvask, samt udvidet vores eksisterende sortiment på køkkenhygiejne, professionel rengøring og instrument genbehandling.

Som leverandør af rengøringsmidler går vi hos Kiilto højt op i at følge udviklingen. Konstant fornyelse og udvikling har gjort Kiilto til et betroet brand blandt fagfolk i Norden. Vi investerer kraftigt i fornyelse, og vi er fast besluttede på at genopfinde og udfordre os selv for vores kunders skyld. Derfor udvider vi vores Kiilto Pro sortiment på det danske marked med 39 nye produkter.

I køkkenhygiejne har vi blandt andet lanceret en hel serie til rengøring af ovne og grill, en fødevaregodkendt desinfektion og flere maskinopvaskemidler. 

I kategorien Professionel rengøring har vi lanceret et fuldt sortiment til gulve, hvor du som kunde finder alt hvad du skal bruge indenfor polish, polishfjerner og vaskeplejemidler. Derudover har vi udvidet med flere universalrengøringsmidler og specialprodukter.  

En række af de nye produkter lanceres som en del af Kiilto Natura-serien, som er produkter med respekt for miljø og klima. Produkterne er fremstillet af plantebaserede råmaterialer, hvilket betyder, at de er vedvarende og bionedbrydelige. Desuden genanvendes en del af plast-emballagen og genbruges til fremstilling af ny emballage. 

Se hele vores Kiilto Pro sortiment her og download vores e-katalog her.