Hvad er den nye normal og hvilke hygiejnevaner tager vi med os videre?

Vi er taknemmelige for de mange tiltag, der har været med til at bringe smitten under kontrol, men vi er endnu gladere for, at vi kan finde de store smil frem og sænke skuldrene, nu hvor restriktionerne er væk. Det er for eksempel meget rart at kunne se hele ansigtet og smilet hos dem, man møder, i stedet for kun øjnene og et mundbind. Nogle vaner er derimod gode at tage med for at få en sundere hverdag sammen, også efter pandemien.

Vi har set, at forkølelse og andre infektioner stort set har været fraværende under pandemien, og god håndhygiejne er en enkel og effektiv måde at forebygge smitte i hverdagen. Vi skal derfor fortsætte med at vise omsorg for dem omkring os ved at sikre god håndhygiejne. Det er lidt ligesom at børste tænder. Vi får langt færre huller i tænderne end for 50 år siden, men vi stopper alligevel ikke med at børste tænder. Det føles også frisk og hygiejnisk. Det samme gælder for rene hænder.

Vores norske kollegaer har lavet en rundspørge blandt indbyggerne i Oslo og blandt andet stillet dem følgende spørgsmål:

Skal vi fortsat have hånddesinfektion til større arrangementer og ved kulturtilbud?

Ja, det er en simpel og effektivforanstaltning, der er direkte rettet mod en situation, hvor man skal til at spise noget og hvor mange mennesker mødes og tager fat på de samme ting. Stil for eksempel en pumpeflaske med hånddesinfektion på disken, eller en dispenser ved indgangen. God synlighed betyder, at flere benytter hånddesinfektion og dermed holder et højt niveau af god håndhygiejne. På festivaler i Norge er Antibac hånddesinfektion blevet en naturlig del af det udstyr, man kan finde på pladsen, og lige så naturligt skal det være, at man kan have rene hænder i hverdagen.


Skal vi fortsætte med hånddesinfektion ved indgangen til butikker og spisesteder?

De fleste af os ønsker fortsat hånddesinfektion på restauranter

Ni ud af ti nordmænd ønsker, at butikker og restauranter fortsat tilbyder håndsprit efter genåbningen (norsk coronamonitor fra Opinion). Kunderne har talt, og de ønsker fortsat hånddesinfektion. For butikker og restauranter vil det også være med til at opbygge en profil som et trygt og professionelt besøgssted, og at man udviser ansvar og omsorg for sine kunder.

Skal vi fortsætte med god håndhygiejne i børnehaver og skoler?

God håndhygiejne er en simpel og effektiv foranstaltning, der hjælper med at reducere smitte fra en person til en anden. Ved at holde sygefraværet nede i børnehaver og skoler får alle børn og ansatte en mere stabil hverdag, hvor det er nemmere at facilitere et godt læringsmiljø med stabile børn og voksengrupper. Hænderne er tit i kontakt med forskellige sygdomsfremkaldende bakterier og vira. Muligheden for at udføre håndhygiejne, især i forbindelse med toiletbesøg og madindtagelse, er et godt tiltag, vi bør tage med os videre. Vi anbefaler også, at det er muligt at vaske eller spritte hænder af ved indgangene til børnehaver og skoler, så både børn, ansatte og forældre har rene hænder på vej ind. Dette kan for eksempel løses ved at installere en vask og sæbedispenser eller en hånddesinfektionsdispenser ved indgangen til børnehaven, klasseværelset og ved indgangen til kantinen.


Husk at påføre nok hånddesinfektion til at dine hænder
er fugtige i 30 sekunder.

Er der forskel på, hvilken hånddesinfektion man bruger? 

Der er forskel på både kvalitet, lugt og konsistens, når det kommer til hånddesinfektion. Hvis det produkt, du tilbyder, gør ondt eller føles rigtig klistret, vil kunder og andre brugere sandsynligvis ikke bruge det så ofte, som de burde, sammenlignet med produkter, der dufter hygiejnisk, friskt og rent og føles behageligt på hænderne. Brug derfor produkter af høj kvalitet, der har en dokumenteret effekt og er behagelige at bruge.

“Når det kommer til håndhygiejne, er det en vigtig foranstaltning, som vi ville ønske, vi fortsatte med for evigt”

Mette Fagernes i FHI i en artikel publiceret af NRK 7. oktober 2021