Cirkulær økonomi i fokus hos Kiilto: Mængden af genbrugsplast øges markant

Kiilto øger indsatsen for at blive mere bæredygtig og have fokus på cirkulær økonomi. Fx øges mængden af genbrugsplast i mange af vores 5 liters plastikbeholdere, der indeholder Kiilto Pro rengøringsprodukter.

Heidi Kähkönen, Packaging Development Manager hos Kiilto, fortæller, at de nye dunke vil indeholde omkring 35% genbrugsplast, som stammer fra brugte forbrugsemballager.

“På denne måde er vi i stand til at reducere vores behov for ny plastik med 20 tons hvert år,” siger hun og tilføjer, at den reducerede mængde af ny plast svarer til ca. 100.000 5-liters dunke.

“Samtidig reduceres beholdernes CO2-aftryk betydeligt. For vores kunder betyder det, at også deres miljøaftryk forbedres ved at anvende de nye dunke.”

Dunkene er fremstillet i Finland og samtidig med at både funktionalitet og sikkerhed forbliver intakt, lever de også op til bl.a. transportlovgivninger og andre relevante lovkrav.

Bæredygtige løsninger

Kiilto forventer at lancere de første dunke med genbrugsplast i april 2022. I første omgang omfatter det rengøringsmidler til professionelle køkkener. “Vi tilføjer nye produkter gradvist og introducerer de nye dunke med rengøringsmidler til professionel rengøring i efteråret,” siger Kähkönen.

Ifølge Kähkönen har idéen om at bruge genbrugsplast i dunkene længe været et ønske og har været diskuteret i organisationen i et stykke tid. “Vi har arbejdet på det længe, og vi er meget glade for nu at kunne gøre det til virkelighed.”

Lanceringen af mere bæredygtige dunke er en naturlig følge af vores løfte til miljøet, som blev givet tilbage i 2018. Dette løfte betyder i bund og grund, at vi konstant søger nye måder, hvorpå vikan gøre vores drift mere bæredygtig.

Med øjnene rettet mod 2025

Vi har sat ambitiøse mål for at nå vores løfte til miljøet: For eksempel ønsker vi at 70% af vores emballage er fremstillet af genanvendte eller vedvarende materialer – som selv kan genanvendes når vi når i 2025.

Vores løfte til miljøet involverer hele vores organisation og alt, hvad vi gør. Derfor har vi flere igangværende projekter, der relaterer sig til det” siger Kähkönen.

Der kommer hele tiden nye bæredygtige innovationer i den “grønne pipeline”. For eksempel forventer vi ret hurtigt at se et stort skift i de materialer, der bruges i produkter til personlig hygiejne

Vi vil skifte emballage på nogle af produkterne, så de leveres i flasker, der er lavet af genbrugsplast” afslører Kähkönen.

Ifølge Kähkönen er Kiilto ivrig efter hele tiden at udvikle sig på alle områder, når det kommer til bæredygtighed. “Vi er forpligtet til konstant udvikling nu og i fremtiden.

Video: 20 ton mindre plastik hvert år – Kiilto introducerer emballager, der indeholder genanvendt plastik